På ønskesedlen ved FREMO står der "Stationsdatablad" (Billede. 2) og denne indeholder de vigtige informationer for en station/driftssted, som skal bruges under driften. Det være sig antal af spor, sporenes længde og anvendelse, virksomheder og deres beliggenhed i forhold til sidespor, virksomhedernes gods og omfang af forsendelse og modtagelse.

Med informationerne fra Stationsdatabladet og strækningsplanen har køreplansplanlæggeren allerede en mængde informationer, for at opbygge en vellykket køreplan. Hvis en stations/driftsbestyrer vil gøre mere, kan denne opstille videre henvisninger for omgivelserne, eksempelvis det påtænkte personbefordringsantal fra stationen eller om et rangerlokomotiv er stationeret der.

Forefindes disse data, kan planlæggeren skabe sig et billede over en station/driftssted, for at forsyne denne med de rette fragter.

Tankerne ved planlægningen skal tydeliggøre følgende eksempel: På en strækning ligger 3 mellemstore stationer, hvor endestationen er udgangsstation for en smalsporsbane. Fra Stationsdatabladene kan planlæggeren se at hver station i gennemsnit modtager 6 til 8 per dag og at smalsporsbanen selv generer et vognantal på cirka 10 vogne om dagen, hvilket bringer det samlede antal op på godt 31 vogne per dag: tilsammen 62 aksler. Sammen med sporenes nyttelængden kan man se

• at en passende Fiddleyard skal være til rådighed for at generere disse tog og
• at strækningsstationerne ikke har nok sporlængde til at lade et eneste tog af denne længde krydse.

Planlæggeren skal altså have en god ide, til at afvikle denne trafik. De væsentlige erkendelser, er at strækningen og stationerne/driftstederne bestemmer opstillingen af køreplanen. I det ovenstående eksempel vil det være bedst at lade 2 godstog køre eller alternativ lade en del af godset køre med persontogene, hvilket i små rammer kan vise sig temmelig smart. Derved vil de ellers ikke så vellidte persontog få en ekstra tiltrækning.

Til en køreplan hører også at køretiderne mellem stationer/driftssteder er tilstrækkelige, at rangertiderne er beregnet med ekstra tid, men heller ikke er for lange, og at overgangstiderne for de efterfølgende tjenester for personalet ikke er beregnet for korte. Ellers kan forsinkelser hurtigt overføres til de efterfølgende tjenester og dermed bringe hele køreplanen ud af sit normale leje.

Ved køretidskalkulationer anbefaler jeg, at orienterer sig ud fra forbilledet og bruge de tilladte højeste strækningshastigheder som mål. Ved sidebaner er det alment sat som 60 km/t, hvilket giver en værdi på 11,5 m/min i model. Ud fra de let målte afstande mellem stationer/driftssteder og den ønskede tidsforkortelse kan modelminutterne udregnes, som et tog skal bruge mellem hver station/driftssted. Denne regel gælder dog kun når et tog kører med jævn hastighed, hvilket jo sjældent er tilfældet. I betragtning af at bremsning og accelerering skal ske over en længde på 3 meter og en i denne fase skønnet hastighed af 5 m/min, kan disse vej-tider indsættes i en formel og eksempelvis udskrives igennem et Excel regneark for hver strækningsafstand.

Ved rangertider må man som planlæger prøve at forestille sig de enkelte opgaver: Hvordan vil jeg rangerer for at afkoble en stykgodsvogn fra et tog, omløbe, at stille den ved en rampe og igen tilkoble den til et tog?

Som retningsværdier har følgende udmærket sig:

• cirka 1 (normaltid) minut for orientering, eventuelt gennemgå opgaven med tjenestelederen,
• per rangerbevægelse ca. 30 sekunder (alt efter længden på kørevejen også mere!),
• ca. 1 minut for at ordne fragtpapirer,
• ca. 30 Sekunden til at være klar til afgang.

I det ovenstående eksempel med stykgodsvognen skal dermed ved en tidsforkortelse på 1:5 indregnes cirka 25 køreplansminutter alene bare for denne rangermanøvre.