Flere køreplansdatablade
Ved forbilledet bruges der naturligvis endnu flere tabeller, for at alle opgaver kan planlægges. Hvem der vil gøre sig den ulejlighed, kan ud fra den grafiske køreplan, opstille en omløbsplan for lokomotiver og togsæt. Denne viser den planlagte indsats i en bjælkediagram med tidsangivelse. Dermed er der lavet en flot oversigt over hvilke lokomotiver/togsæt overtager hvilke opgaver, og Fiddleyard bestyreren kan deraf ved afvigelser beslutte hvilke lokomotiver der er ledige.
Eksempel: Et togsæt skal i løbet af køreplansdagen om eftermiddagen kører en stykgodsvogn fra station/driftssted 2 til Fiddleyarden. Dette kan bestyreren se af angivelsen på omløbsplanen: "Pto 4711 mG", som betyder at Pto 4711 planmæssigt er bestemt for godsbefordring. Skulle den hertil planlagte VT-98 ikke stå til rådighed, kan bestyreren ikke tage en VT-95 som erstatning, da denne ikke har normalkobling. Også herfor findes der en tabel som MS-Excel dokument, hvad der ved forbilledet er blevet efterlignet i model (se billede 6).
De forrige udførsler til køreplan, har vist hvilke forudsætninger der skal til en god køreplan og hvilke dokumenter der kan hjælpe. Frihed til planlægning har ingen grænser, for at interessante og finurlige driftsgennemløb kan gennemføres i leg.
Her er for det første nævnt stykgodsvogne. Men også postvogne, mælke- køle- og kvægvogne er godt egnet, for at gøre køreplanen spændende. Igen hjælper her et blik, i de flere gange nævnte Stationsdatablade. Hvis en stations-ejer har gjort sig det arbejde at lave en fin kvægrampe, skal den da også belønnes med regelmæssig ankomst og afgang af kvægvogne. Især Il-fragter som jo skal befordres hurtigere end de øvrige fragter, kan pifte en god køreplansafvikling op.
Det tidsmæssige passende togsæt bliver ombenævnt til "Pt mG" og kan således ved dets planmæssige rangerophold optage de læssede kvægvogne. Dette kan naturligvis kun hvis træfplanlæggeren på forhånd ved, hvordan kvægrampen er tilsluttet spornettet. For denne manøvre med et fuld belagt togsæt skal jo helst foregå uden de store dikkedarer, og helst uden tidstab for vore betalende Preiserpus. Ved planlægningen skal man også tage togsættets trækkraft i betragtning. En VT-98 der kører planmæssigt med bi- og styrevogn kan ikke optage en kvæg- mælke- eller ekspresvogn på hvert stoppested; det vil virke utroværdig. Herfor var der ved forbilledet anvisninger i Tjenesteskrift DV 408, som gik i detaljer for kørsel med fremmede vogne efter skinnebusser. (se Hp1 Modellbahn hæfte 2/1999 og 3/1999).
Træfplanlæggeren skal være opmærksom på at de til aften tilbagekørende godstog har nok kapacitet, til i nødstilfælde at medtage alle vogne der er blevet kørt ud i løbet af dagen. I reglen skal man sørge for mere tilbagekørselskapacitet end betjeningskapacitet, for herved at undgå overfyldning på arrangementet. Hertil har forfatteren udviklet et hjælpemiddel, som han kalder "Ladestellen-Blockschaltbild" (se billede 7), som angiver de typiske fragter per station/driftssted, den benyttede akselkapacitet og dermed leverer trafikbehovet. Det er et MS Excel dokument, som gerne bliver stille til rådighed for FREMO. Dette skulle være nok om køreplansopbygning, selv om der helt sikkert kunne skrives endnu flere sider om dette emne. Det skal lige bemærkes at alle skildrede metoder ikke er en norm. Det har dog vist sig at ved samling af tips, der er opstået gennem tiden, lettere opstår en god køreplan, som de fleste FREMO medlemmer vil sige god for.
