En anden vigtig planlægningsbrik, er de såkaldte Godstogsdannelser (GZV), som kan ses på billede 3. Disse angiver specifikt hvordan godstogene skal sammensættes driftsmæssigt. Dette gælder ikke kun den maksimale styrke (ved forbilledet i Ton, hos os angives som aksler), men derimod den rækkefølge der er indsat i fragtdestinationerne; station/driftssted. Disse destinationer kan sammenholdes i grupper. Dermed kan planlæggeren minimere styrken i de enkelte grupper.

Dermed sikres at især toge i retning mod Fiddleyard, får afleveret/medtaget alle fragter fra stationer/driftssteder. De enkelte grupper bliver sammensat af træfplanlæggeren på en sådan måde, at rangering ikke tager for lang tid og at togene er sammensat på en fornuftig måde. Dette kan betyde at et tog ikke nødvendigvis har vogne med til alle stationer/driftssteder, som passeres. Ser vi tilbage på vort eksempel kan dette betyde: Det første godstog på denne strækning har vogne med til station/driftssted 3 og smalsporbanen, det andet godstog kun vogne til stationerne/driftsstederne 1 og 2. Dette har den fordel at smalsporbanen ret hurtigt får fat i de vogne de skal have, hvilket kan gøres endnu hurtigere ved at indsætte gruppe af vogne til smalsporbanen som første gruppe i dette tog. Træflokomotivet kunne straks efter ankomst på station/driftssted 3 afkobles, omløbe og trykke vognene til ind i modtage sporet for smalsporsbanen. Derefter kunne lokomotivet så sørge for vognene til station/driftssted 3. Det kan ofte forekomme at planmæssige vogngrupper ikke er fyldt op eller endog er tomme. Hvis der ingen vogne er til disse stationer/driftssteder, forbliver disse grupper ganske enkelt tomme.

Ud fra dette enkle eksempel bliver betydningen af det nærmere kendskab over de deltagende stationer/driftssteder for træfplanlæggeren tydelig. Hvis træfplanlæggeren ikke er bekendt med, hvordan enkelte stationer/driftssteder kan nås, kan han ikke lave godstogsdannelsen optimal, for at sikre en gnidningsløs drift på anlægget. Her skal igen henvises til det nok så vigtige Stationsdatablad; jo mere detaljeret informationerne over stationen/driftsstedet er, jo bedre kan træfplanlæggeren planlægge de nødvendige rangerbevægelser.

Vores forbillede har naturligvis også udviklet en opstilling for godstogsdannelserne. Denne er som regel sammensat for den den enkle strækning, og har et format af lommebogsstørrelse. Den indeholder angivelser for maksimal last, strækningen, ugedage og lignende. For FREMO findes der også en sådan opstilling baseret på MS Word; heri står de væsentlige elementer som vi kan bruge fra forbilledets godstogsdannelse og indbygge i vor FREMO kørsel.