Godsdriften i FREMO Virksomhedlære i lille målestok
FREMO og gruppen H0-Europa fremstår for mange modelbanerentusiaster som elitær og ophævet. Dette har sikkert sin oprindelse i modulbyggeriet, de høje standarder til de - for det meste superpatinerede - køretøjer og kørslen efter ur og køreplan, men sikkert også, i for det første blik ikke gennemskuelige tematik for godsdrift, som praktiseres i FREMO. Mange potentielle medspillere afskrækkes af en stabel vognkort, hvori der sidder fragtkort, som skal tydes. Men lige præcist dette "leg med formål" har fra første færd i FREMO stået i forgrunden. Allerede i HP1 fra december 1981, altså kort efter dannelsen af FREMO, indeholdte en artikel af Ivo Cordes med temaet "godsvognsomløb". Flere artikler fulgte, ledsaget af et overtal af grafik og tegninger. Uforglemmelig også bidragene fra Hugo Schwilch i Schweiz omhandlende hans loftsbane, hvori han beskrev godsstømmen på sit Steindorf-Werk. Den store mængde bidrag nærmede sig driftskonceptet, som det allerede siden 1940 erne blev beskrevet i Model Railroader fra USA. For FREMO blev det deri beskrevne "Carcard og Waybill" omskrevet til europæiske forhold.
Efter et system hvor vognkort og fragtsedler cirka havde den samme størrelse, og sat i en lomme af plastik, fulgte hurtigt konceptet med vognkort i format DIN-A6 størrelse og de 9 x 45 cm mindre fragtkort. Disse bruges den dag i dag stadig H0-Europa. Også selv om vogn- og fragtkort varierer ved andre skalastørrelser i udseende, så følger de dog alle det samme system.