Vognkortet
Vognkortet er en slags "registreringsattest" for ethvert rullende køretøj på et FREMO træf. Derfor skal denne attest kunne holde til enhver behandling i brugsøjemed. Dette gøres nemmest ved at laminere vognkortet. Det største uforanderlige kendetegn er Vognnummeret, som er placeret tydeligt øverst til venstre på kortet.
På kortet skrives alle data som gør sig gældende ved forbilledet. Derved bliver brugbarheden for forsendelse af gods for lige denne vogn tydelig.
For hurtigt at finde en passende vogn til bestemte fragter, og for bedre at tilordne vognen, blev papirfarven (farven under vognnummeret) tildelt bestemte Godsvognslitra (tabel1). Andreas Nothaft har udviklet et hjælpemiddel i form af et Excel regneark, som er til rådighed for FREMO medlemmer. (der findes imellem tiden flere løsninger, såsom en dansk udgave. Til rådighed kun for vore medlemmer).
Vognkortet skal altid befinde sig i nærheden af den enkelte vogn. Enten i opsatte vognkortholdere ved driftsstedet, i hånden på lokomotivføren/togføren eller under vognen på et sorterbord ved en Fiddleyard.
For at forbinde fragtseddel og vognkort, er på forsiden af vognkortet monteret en gennemsigtig lomme, til isætning af fragtkortet. Dette er den eneste løsning der accepteres. Hæfteklammer på vognkortet er ikke optimal.