Godset
Her kommer virksomhedslære ind i spillet. Enhver der bygger en station/driftssted, som ikke kun har persondrift, skal ikke kun gøre sig tanker om opbygningen af denne, men også intensiv gøre sig tanker om driften på sporene. Dette gælder både for større stationer og mindre sidespor.
- Hvilke ydre grænser/opland ligger op til modulkanten?
- Er der en større by med mange indbyggere og arbejdsgivere?
- Hvilke virksomheder har etableret sig her siden åbningen af strækningen - eller endda før?
- Forekommer der specielle undergrundsskatte, som bestemte produkter fremstilles af?
- Eller er det hovedsagelig landbrug, med den typiske gods herfor, der præger området?
- Er der virksomheder som med størrelse af deres gods, har behov for egen sportilslutning?
Virksomheder som ikke har egen sportilslutning, læsser deres gods på offentlige læssespor ved stationen.
Er disse spørgsmål besvaret tilfredsstillende, udvælges konkrete virksomheder. Her kan man med fordel se sig om i sin hjemby, naboby, i stadsarkivet, på biblioteket, gamle telefonbøger og mange andre kilder.
Denne søgning er mere interessant end den antyder. Det opbyggede driftssted vinder mere profil og giver omsætningen til model mere virkelighedstroværdighed. Hvad sker der så med de indhentede oplysninger? Der bliver lavet en liste per jernbanekunde, ud fra de virksomheder der før blev valgt, med ind- og udgående produkter. Det næste punkt er at forestille sig mængden af transportprodukter, og hermed mængden af transport per jernbanevogn. Skal der bruges hele vogne (hel vognladning), eller kan godset sendes sammen med andres gods som stykgods (gitterbokse, paller, fade, tønder kasser, og lignende). De hele vognladninger har her den store interesse, da stykgodsvognene kører på anlægget hver dag.
For disse vognladninger opstilles en liste, som udvides med de nødvendige vognlitra og den forventede modtagne produktmængde per vogn. Ligeledes opstilles på listen den forventede mængde af tomme vogne til forsendelse af produkter fra stationen/driftsstedet.
På dette tidspunkt opstår spørgsmålet, hvorfra godsvognene til vores ordre skal komme. På de fleste træf medtager mange andre medspillere godsvogne, som ikke har driftssteder. Dog er det en fordel at have de nødvendige vogne i egen oppakning.
Fragtlisten afdækker antallet af vognladninger per uge. Dette tal indskrives i Banegårdsdatabladet, se dette beskrevet Martin Meiburg. Fragtlisten er basis for opstilling af Fragtsedler; også mængden af vogne som skal bruges ved et typisk FREMO træf over 5-10 driftsdage lader sig udlede. Yderligere skal der laves et antal fragtsedler for tomme vogne til brug for stationen/driftsstedet.
Før hvert træf laves normalt et regneark kaldet "de gule sider", som viser hvad der kan sendes fra hver station/driftssted. Inden hver køresession går hver stations-/driftsbestyrer rundt og afleverer fragtkort på de stationer/driftssteder han vil modtage gods fra.
