Lad os først betragte grundlaget for samkørsel: "Modulerne". Et modul er et stykke modeljernbane, opbygget efter konstruktørens ideer og ønsker, som med normerede endestykker kan sammenkobles med andre moduler. I princippet er der ingen grænse for længden af modulet - dog skal man ved planlægningen og konstruktion af modulet tage hensyn til ens egne transport-muligheder. En modullængde mellem 75 og 110 cm. har vist sig at være hensigtsmæssig. Er det valgte modul-emne for langt - f.eks. en større station - kan modulet opdeles i segmenter. Angående modulbredde se Modulkasser og angående højde se Modulben.

De vigtigste modultyper:

Strækningsmodul:

De enkleste og dog vigtigste modultyper. Fra modulende til modulende lægges et strækningsspor, uden sporskifter, enten som et lige strækningsspor eller som et buet strækningsspor.

Signalmodul:

Et strækningsmodul, som indeholder et indkørselssignal eller bloksignal, med tilhørende forsignaler. Ved at gøre signalmodulerne universelle, øges anvendeligheden ved samkørsler og træf.

Driftsmoduler:

Alle tilslutninger til industrianlæg, side- og lokalbaner og - selvfølgelig - jernbanestationer.

Skygge-banegård:

Skygge-banegården udgør afslutningen på en modulstrækning, og tjener til opstilling og henstilling af togstammer. Endvidere fungerer skygge-banegården også som den "store vide verden" udenfor, som den del af omverdenen, der ikke indgår i modulopstillingen. Skygge-banegården bør indeholde et stort antal opstillings-spor, som i den ene ende er forbundet til modulstrækningen. Der bør være mulighed for omkørsel via en skydebro eller en drejeskive, således at togføreren ikke skal flytte tog "med fingrene" og derved risikere skader på materiellet. Skygge-banegården behøver ikke, at blive opbygget med landskabsmaterialer og andre detaljer - funktionen prioriteres højere end tema, epoke og detaillering.