Lav selv realistiske løvtræer - Hængebirk
I disse tider har enhver modelbygger adgang til et stort udvalg af model-løvtræer. Enkelte leverandører tilbyder endda sågar "enkle" og "proffessionelle" varianter af de enkelte træer. Selv cypresser, som ikke forekommer i vore regioner, kan købes. Men på trods af det store udvalg, kan der dog ikke findes virkelig realistiske løvtræer.
De træer der virker mest realistisk i øjnene på modelbanere, er overstrøet med Silflor-Materialier og dette på trods af at bladene - målestoksmæssigt set - har en cirka størrelsen af et DIN-A3-Papir. Denne falske størrelsesforskel tages dog ikke direkte til efterretning. Denne virkning opnås igennem de enkelte blade overstrøet med SilflorŽ-Materialier, som vi kender dem fra naturen. Antal og størrelse har her en underordnet rolle. Vore øjne genkender på modeltræet de enkelte blade og opstiller paraleller til naturen. Dette sker ligeledes ved selve stammen og de enkelte grene. Passer modeltræet så også i farve, størrelse og form overens med naturen, er vi beroliget.
Eksempelvis beskrives her opbygningen af et Birketræ, disse optræder hyppigt hos os, tit i forskellige opvoksede former og giver derved en opblomstring på modelbanen.
Principielt kan den her beskrevne metode overføres til andre løvtræer. Der skal dog tages hensyn til form, størrelse og farver.
Hængebirken
Hængebirke bliver 10 til 25 m høje, sjældent mere end 30 m høje og ses hyppigt i løv, nåle og blandede skove, moser og marskområder på fugtig til tørre sand- og stenområder (Billede 1).
Hængebirken er med undtagelse af nordskandinavien og det sydlige europa, udbredt i hele europa og kan ses i højder op til 1900 m over havets overflade. Træet vokser temmelig hurtigt. Den reagerer dog meget ømtfindlig på længere tids tørke. Hængebirken bliver 90-120 år gammel. Efter cirka 50 år er den endelige højde nået. Selve træets stamme, som når op til de øverste kroner, bliver 50 til 80 cm tyk. Den hvide farver på træet dannes af Betulin, et Triterpenderivat, som beskytter mod dyr, die Rinde für Nässe uigennemtrængelig og dermed gør træet mere modstanddgtig overfor vind og vejr.
Af varianter af hængebirken, kan nævnes følgende, som udmærker sig ved ekstrem hængebevoksning (grædende birk), rødligt løv (blod birk) eller zerschlitzte blade (Rudbeckia birk).
Materialer og værktøj
At lave løvtræer er forholdsvis enkel. Her skal bruges kobbertråd og diverse Silflor-materialer. Den der vil give sit træ fornuftige" rødder", kan her enten bruge passende gevindstænger, passende afkortet og som derefter kan indskrues i anlægget eller man anvender 4-mm-Bananestik med tilhørende "Buchsen", så man dermed til sidst kan isætte træet et passende sted. Hvilken metode man foretrækker, er et personligt valg. Men det går også uden rødder.
Til samling skal stadig bruges en loddekolbe med et minimum på 30 watt, loddetin, skarp saks, en ledning fræser eller tin klip, diverse farver, pensel eller airbrush, og lim.
Ved maling af træet, er der igen mange muligheder. Hvis kun en træ, der skal bygges, gøres det bedst med toning maling og en pensel. Under bygning af flere ens træer, kan det være en fordel at bruge en airbrush eller et dykkebad. Alle metoder har her fordele og ulemper. Ved dykkebad skal man sørge for, at blanketter mellem grenene, ikke får "spindelvæv". Den nødvendige farvemængde skal heller ikke undervurderes. Højdepunkter og "mos" stadig skal senere fastlægges af hånden. Samlet set er denne metode dog ganske nem og hurtig. Ved airbrushing går en masse blæk til spilde, da grenene selv er ganske tynde og mister det meste af farven mellem grenene. Højdepunkter og mos kan anvendes ganske let og realistisk. Arbejde med en børste ligner dykkebadmethode, er dog meget langsommere, og er derfor kun egnet til farvning af enkelte træer.
Som lim har "Alleskleber" fra Tesa vist deres værd. Det er den fordel, at det klæber meget godt, er meget fleksibel, næsten ingen trævlet og - hvis man kan sige det sådan - er næsten usynlig.
Som kilde til kobbertråd kan "kannibaliseres" tyk kabel eller tyes til færdig konfektionstøj. Også her er der fine forskelle. Ved løvfældende træer bør wiren have en tykkelse på 0,25 til 0,4 mm.
Det er også vigtig med en fast arbejdsstand. Ved anvendelse af en gevindstang eller et 4-mm-Bananstik bør træet fastgøres på et lille håndterlig bræt. Arbejder man uden "rødder", kan træet også fastholdes ved hjælp af en lille skruestik. Problemer opstår når træet skal drejes (Billede 2).
Et træ vokser
Da 4 mm bananstik og lejebøsninger har bevist deres værd, vil jeg kun beskrive denne metode.
Først skal du forberede et passende antal ledninger. For løvfældende træer på omkring 20 cm i højden, bør der være omkring 70 til 90 forskellige tråde for at træet ved udgangen ikke også bare, men ikke at overbelaste virkning. For mindre træer op til ca 15 cm, er omkring 50 til 70 ledninger er tilstrækkelige. Til større træer, skal du tilsvarende bruge mere.
Bruges rullevare, er det tilrådeligt at vikle tråden om to stænger stående i passende afstand, søm, flasker, osv., og så derefter enten klippe eller skære tråden i enkelte længder (Billede. 3).
Ledningerne bør ikke nødvendigvis være lige, da de skal bøjes til grenform senere.
De fleste bananstik er desværre kantet, så de skal udjævnes, og afrundes med omhyggelig slibning (Billede. 4).
Træets diameter bør overvejes. Stikket skal derfor slibes tilsvarende. Dette bliver problematisk for meget små træer eller træer med lille diameter. Her bør man gribe til små stik, eller bruge en gevind stang eller bolt som en fod, så stikket kun kan slibes til en vis tykkelse, da det ellers er for ustabil og kan brække.
Som det næste indsættes så mange kabler som muligt, i den normaltvis åbning for kabel, og loddes dernæst med en masse loddetin (Billede. 5).
Disse ledninger danner så at sige træets kerne. Derefter drejes alle resterende ledninger omkring kernen, så de ligger direkte på stikket, men ikke ud over kanten. Gennem omvikling af de resterende ledninger to eller tre steder, opnår man at trådene ikke kan forskubbe sig.
Er ledningerne pænt placeret og sikret mod forskubning, loddes de sammen med ledninger i bunden af kernen og stikket, således at ingen eller kun en lille overgang er synlige (Billede. 6).
Nu er træet har en vis styrke, og du kan starte med modellering af grenene. Disse er fra 2 til 6 ledninger snoet sammen og indlejret. Bemærk: 2 til 3 ledningerne er hurtigere og nemmere at sno, end 5 til 6 ledninger, kabler og ved 80 tråde er man hurtigt nået slutningen uden at være nået kronen. Igen er færre alligevel flere - tykkere grene af fire eller flere tråde bør kun lejlighedsvis afbrydes. Antallet af grene bør ligge mellem 4 og 6. Kommer man tættere på kronen, kan 3 være nok. De snoede ledninger loddes derefter for stabilisering (fig. 7).
Ved en birke-træ, peger grenene på stammen først skråt opad og derefter næsten lige ned. Grenene får denne form ved passende bøjning. Før dette afkortes ledningerne 1,5 til 2 cm fra slutningen af forgrener (Billede. 8).
Vridning gentages flere gange gradvist op til kronen. Stammen loddes derved videre, så man til sidst ender med en stabil stamme (Billede. 9).
Som det næste, skal træet stamme farves. Farven bør rette sig i henhold til de naturligt forekommende farver. Birkebark som base en farve, der er en blanding af grå, brun og grøn (Billede. 10).
Egnede emulsion maling har her vist sig, at kunne anvendes direkte på stammen uden rensning først. Den der her er bange for, at farven ikke holder, kan bør rengøre stammen først for en sikkerheds skyld.
Farven Umbragrün svarer nogenlunde til naturen. Der mangler dog stadig en gråfaktor, som kan påføres efter første lag er tørt, med en hvid farve, hvilken kan dubbes på med en næsten ren, tør børste (Billede. 11).
Mens malingen tørrer, kan løvet forberedes. Hertil udskæres SilflorŽ måtter i trapezformede stykker af 1 x 1 cm til 2,5 x 2,5 cm. Her er det vigtigt at rette sig efter retningen af fibrene på den lange side. Denne side sammenligmes senere så den hænder nedad. Således opstår hængeeffekten. De enkelte stykker bør derefter flosses en smule, for at øge forbillederettetn.
Når malingen er tør, og nok stykker er tilskåret, kan man begynde fra bunden af træet med beløvningen.
Hertil påfører man 2 ledninger med lim og presser så et stykke tilskåret-SilflorŽ flolie forsigtigt på uden at klemme fibrene (Billede. 12).
Det kan forkomme, at et Foliestykke, kun kan holdes af en gren, gennem en uheldig opsætning af grene. Her bør man så være særligt opmærksomme på, at det er limet godt fast. (Billede 13).
Det hele gentages, indtil hele træet er beløvet. (Billede 14).
Til sidst kan træet plantes i den påtænkte placering på anlægget. Ved anvendelse af bananstik skal der naturligvis fastgøres en bøsning på det pågældne sted. Ved skruer eller gevindstænger skal der bores et hul og træets fastgøres med en møtrik og spændskive fra neden.
