Det drejer sig om: at bygge et modul
I dette afsnit, drejer det sig om at vise hvorledes et modul kan opbygges. Først viser jeg hvordan modulkassen kan bygges, derefter hvordan elektronikken fungerer, hvordan sporene lægges og endelig hvordan landskabet moduleres. Ved modulbygning skal man tage i betragtning hvorledes teknikken til modulbygning har udviklet sig i FREMO over de sidste 25 år. METODEN til at bygge at modul findes ikke: forskellige metoder har vist deres værd.
Her henvises udtrykkeligt til modulbyggesæt fra (Internet: http://www.williwinsen.de ).
De der køber et sådant byggesæt, modtager en komplet modulkasse med endeprofil, modulsider og sportrace. Byggesættene er enkle at samle og derved når man (især begyndere) hurtigt sit mål. For at vise alle sider af modulbygning, har jeg valgt at vise bygning af et kurvemodul.
Et kurvemodul forudsætter, at man arbejder gennemtænkt, da ellers hele øvelsen kan ende med et modul som ikke er i vinkel og dermed uegnet til vores formål; indsætning i et modulanlæg. Til dette har jeg udviklet en modullære.
Udregning af geometri
Hvordan man udregner geometrien for et modul (ydre længde, kurveradius, vinkel), viser billedet ved siden af. Jeg har besluttet mig for af bygge et kurvemodul med cirka en meter ydre længde; med en vinkel på 22,5 grader og en kurveradius på 232 cm. Dette svarer ved forbilledet cirka til mindsteradius på en sidebane.
Modulkassen
På et FREMO-B96-endeprofil har jeg savet 4 mm af banedæmningen. Baggrunden herfor kommer senere. Det er vigtigt at bruge træ af en god kvalitet. Intet er så ærgeligt som end et modul der bliver skæv på grund af temperatur eller luftfugtighed. At spare her er forkert! Spånplader skal på ingen måder bruges. Billede 3 viser hvordan modulprofilet passer ind i modullæren. Sidevæggene blev udskåret efter mål af min tømrer. Med en stiksav kan dette helt sikkert ikke lade sig gøre. Alment gælder for modulbygning: hvis man ikke har det nødvendige værktøj, få en tømrer til at udføre arbejdet. Nu passer sidevæggene perfekt imellem endeprofilerne i modullæren. Men kan lime delene simpelt sammen med hvid lim eller konstruktionslim og derefter skrue delene sammen. Skruerne på endeprofilerne skal forsænkes, således at hovedet ikke stikker frem. Ellers kan der ved sammenskrueningen opstå uønskede spalter.
Tracebræt på hjælpelister
Nu følger tracebrættet. Dette har jeg også fået tilsavet af min tømrer. Dette kunne kun med nød udskæres med en stiksav. Det er vigtigt at radius overholdes, således at sporene senere ligger retvinklet på endeprofilet.
Bredden på tracebrættet er ved mit modul 40 mm. Nu kommer vi til et vigtigt punkt, nemlig sammenlimning af tracebrættet på modulkassen. Til dette limes hjælpelister på indersiden af endeprofilet. Nu kan tracebrættet lægges på foroven og fastlimes. Det er her vigtigt, at endeprofilet flugter med tracebrættet. På ingen måde må tracebrættet skrues fast fra ydersiden, da dette kan trække endeprofilet krum. Så vil der senere vise sig en "hæslig" kløft under sporområdet ved sammenskruening af flere moduler.
Så enten kun lim eller sammenskruening fra oven igennem tracebrættet, ved sidste gælder som før, sørg for at skruehovedet sænkes.
Ballastbræt
På tracebrættet tilpasses og lægges et 4 mm tykt bræt med en bredde på 30 mm. Dette udgør ballastbunden under sporene. Da brættet er lige så bredt som vore spor, vil vi senere ved pålægning af ballasten se at vinklen på ballasten regulerer sig selv. Ballastbundbrættet limes på. Her kan til nød også bruges meget små søm.
Modulkassen er færdig i råform
Efter limens hærdning er modulkassen færdig i råform. Kun sidevæggene skal saves til i form med en stiksav. Det er også vigtigt at modulet før tværstivere på indersiden af modulkassen. De giver modulet den nødvendige stivhed. Herefter spartles skruehullerne med træspartelmasse og slibes efter hærdning til.
Et vigtig grundlag: Modulet har brug for ben
Så modulet kan indsættes i et anlæg, har det brug for ben. Jeg har her valgt sidedele fra Ikea´s reolsystem. Disse er flotte, ikke særlig dyre og hurtige at samle. Man skal kun afkorte benene, således at højdenormen passer til skinneoverkant. Længden på benene hænger her også sammen med højden på modulkassen. Der er mange der bygger deres moduler som fladmoduler - kasserne er således væsentlig lavere, hvilket både sparer opbevarings- og transportplads. Her skal naturligvis tages i betragtning at et fladere modul har et lavere stivhed, som på en eller anden måde skal udlignes (det vil sige: flere tværstivere og en mellembund). Benene udstyres på undersiden med indslagsmøtrikker og højde indstillelige fødder, så modulet altid kan justeres i højden.
Grundmaling
Nu bliver hele modulkassen, både inder- og yderside malet med grunder. Dette forhindrer at fugtighed senere trænger ind i modulet og derved trækker modulet skævt. Den endelige maling påføres først til sidst.
Kørsel på modulet: sporene lægges.
At lægge spor, er for de fleste begyndelsen på rigtig modelbaneaktivitet ved denne modulbyggeaktion. Fra nu af har vi mulighed at opstille vores flotteste lokomotiv med de flotteste vogne på modulet. Det ser langt bedre ud end i indpakningen fra leverandøren. Men hav tålmodighed: for ved lægning af spor, kan der også laves fejl. Før sporene lægges på modulet, skruer vi nøjagtig på det sted hvor skinneprofilen senere vil være, to messingskruer i endeprofilet. Med en sav skæres de ned i højden, så de flugter med skinneunderkanten.
Sporlære
Som tidligere nævnt er det vigtigt at sporene ligger i rette vinkel med modulenden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil man ved opstilling med andre moduler, opdage at kurven ikke forløber rent. Derfor har jeg udviklet en lære nr. 2. Denne lære sørger for at sporet efter modulenden løber et par centimeter lige ud. Hermed sikres at den ønskede 90 graders vinkel opstår. Læren er bygges af et FREMO-endeprofil, men kan også bygges ud fra et ganske almindelig bræt.
Fastgørelse af sporet
Jeg limer udelukkende mine spor med tokomponentlim eller vandfast hvid lim. Bruges der vandopløselig lim, kan sporene give sig når ballasten lægges. Under hærdningen bliver sporene fastgjort med stiksøm. Som det næste bliver sporene loddet fast på messingskruerne med en stor loddekolbe (75 watt). Dette sikrer en fast forbindelse og sørger for at sporene ikke er så modtagelig for transportskader. Sporene afkortes sådan at de passer præcist med modulkanten. Hvis de er for lange, opstår faren at de får transportskader. Er de for korte vil der ved sammenskruening med flere moduler, være en uskøn overgang.
Elektronik til vort modul
På undersiden af tracebrættet 10 cm fra endeprofilet, anbringes to elektrohuse. Fra over lige ved siden af sporene, bores huller til den elektriske tilslutning af sporene. Hullerne går ind i huset. Nu kan der føres fire ledninger fra huset til sporene. Disse drejes 90 grader på de sidste 2 mm og kan let fastloddes på skinnen. En god ide er det at slibe det pågældende sted hvor ledningen skal fastloddes på skinnen.
Kort med stor spænding (=watt), end lang tid med lav spænding, da plastiksveller ellers vil smelte, før der opnået en god lodning. Nu skal det besluttes på hvilken måde, ledningsnetet skal føres på modulet. Idag køres der (næsten) udelukkende digital i FREMO.
Dette betyder at en paralelledning af 1,5 mm er rigelig. Da jeg byggede det viste modul, havde FREMO: 87 gruppen endnu ikke besluttet om de vil køre digital, og derfor skulle modulet have yderligere blindledninger for den dengang foreskrevne Zkobling.
Landskabet opstår
For at de åbne steder på modulet kan udvikle sig til blomstrende landskaber, har vi brug for en metode til at forme landskabet. Også her er der forskellige metoder. I FREMO har opbygning med Polystyrol-hårdskumsplader slået sig igennem. Disse plader kan købes i de fleste byggemarkederog fås i forskellige styrker. Pladerne er lette, enkle at bearbejde og har alligevel en god stivhed. Med spartelmasse og hobbykniv moduleres pladerne og bliver efterfølgende tilpasset med motagekit (Pas på, da enkelte produkter ødelægger Polystyrol-pladerne) eller vandfast trælim til modulet. En brungrøn farve giver modulet sin grundform.
Modulfarven
Nu er det vigtigt at modulet får sin endelige farve. Der findes forskellige normfarver for de forskellige fraktioner i FREMO. Bedst er det ved selvstudie at gennemgå de enkelte norm eller spørge erfrarne medlemmer, for at finde den rigtige farve. Ved H0RE kan der ses en stor farveblanding: dog er RAL 7001 (en lysgrå) meget udbredt. Men herudover er der modulkasser med brun, sort, lys eller mørkere grå. Da modulerne allerede på landskabssiden er forskellige, giver dette et meget broget billede. Jeg kunne ønske mig at denne store gruppe kunne ene sig om en bestemt farvetone. FREMO-USA, H0e og FREMO: 87 viser hvordan det skal være.
Ballast: alt eller intet
Når øjet ser på et modul, bliver det straks ledt over på spor og ballast. Hvis ikke sporet er lavet nøjagtigt og ballasten ikke passer til, vil resten af lanskabet ikke blive bedømt positivt. At lægge ballast er altså en meget vigtig opgave, hvis man vil nå et højere niveau for ens modulbygnings formåen.
På dette tidspunkt vil jeg henvise til de ballast og split produkter, som man skal anvende. Normalt bruger jeg produkter fra Asoa, kan købes gennem Klaus Holl München (internet: www.asoa.de). Som ballast bruger jeg fortrinsvis Diabas, da den er mest udbredt i Franken. Basaltballast kan også komme på tale, denne har dog den bagdel at den efter behandling med lim bliver meget mørk og kun med besvær kan gøres lysere igen. Ved spilt bruger jeg mest sandprodukterne fra Asoa (eksempelvis granitsand) eller Drainagemateriale dampflokepoke. Begge produkter bliver lige malet engang i min gamle kaffemalemaskine, for at få kornene endnu finere. Spilt sies altid med en fin akvariumssi.
Spilt og ballast skal limes helt sammen. Dette gøres nemmest med en drypflaske. Kan købes i de fleste hobbyforretninger. På dette tidspunkt vil man opdage en interssant ting: på grund af overfladespænding opstår der store vanddråber, som ødelægger den møjsommelige opbyggede ballast langs sporet. For at forhindre dette, kan man bruge den i mange tidsskrifter foreslåede metode med vand og opvaskemiddel. Helt tilfreds var jeg dog ikke. Ved et tilfælde opdagede jeg at en blanding af vand og et par dråber Odol mundvand havde en større effekt. Med denne kombination bliver det at lægge ballast pludselig til en succesopgave.
Nu er modulet færdig til den første afprøvning. Ved denne prøve fastslås om modulet i teknisk øjemed er færdigt.
Er skinneprofilerne hverken for lange eller for korte?
Passer sporvidden?
Virker elektronikken?
Er der generelt ingen problemsteder (pukkel eller sænkning) i sporet?
Kan ballasten og hårdskumpladerne holder til transport?
Har temperatur og luftfugtighed ingen negativ indvirkning?
Når alle disse spørgsmål kan besvares positivt, kan man begynde på opbygning af landskabet.
