The real railroads which serve as our prototype don´t, of course, run trains just for the fun of seeing the wheels go ´round.

John Armstrong

At en modeljernbane ikke altid skal køre rundt i en kreds, men derimod kan drives  "meningsfuldt", beviser det nordamerikanske modeljernbanefolk som har gjort det siden midten af sidste århundrede. Ved "Realistic Operation", altså forbillede rigtig drift, forsøger man på bedste måde at omsætte forløb og beskæftigelse fra forbilledet til modelbanen. Således skal eksempelvis godsogne stilles til rådighed på bestemte steder til bestemte tidspunkter. Derefter skal godset så transporteres mere eller mindre hurtigt, under alle omstændigheder på en sikker måde, til modtageren.

De af os ved americaN brugte midler til efterligning af disse forløb, skal præsenteres i det efterfølgende. 

For at kunne overskue godsstrømmen på et modularrangement og opbygge de enkelte godstog i Fiddleyards, er Stationsdatabladene en stor hjælp.

Da vi ikke læsser fragten direkte ind i vognene eller påsætter fragtbrevet på modelvognen, skal vi efterligene disse forløb på en anden måde. Til hver vogn i drift hører et Vognkort. Disse Vognkort bliver udstyret med en tomvognsanfordring og et Fragtseddel i Fiddelyarden, hvorved godsvognens kørevej er foregivet.

Jernbanen er et af de sikreste transportmidler. For at sikre denne sikkerhed, bliver der alt efter drifttæthed på de forskllige strækninger, indsat forskellige sikringssystemer. På americaN - Arrangementer sikre vi togbevægelserne med Track Warrant Control systemet, et ligenende system brugt ved den tyske togførerdrift.

Det forøger sjov-faktoren ved kørsel af et modeltog, hvis man gør sig  „forbillederette tanker". Hvad skjuler sig bag denne ide? Overvej følgende:

• Ægte tog er tunge og kan være farlige, hvis de ikke bevæges sikkert. Tag dig tid og forcer intet. Efterse dit tog grundigt inden afgang og vær under kørslen opmærksom på eventuelle problemer, så de ikke fører til en større ulykke (som i realitet har ført til omkostlige skader, personskader og endda sågar dødsfald).
  

• For at køre et tog forbillederet, er det bedste en to-mands besætning. En person er lokomotivfører og betjener lokomotivet(erne). Den anden person er rear end crew, som overtager opgaverne for conductors og switchman / breakman.
  

• Rear end crew kan ikke se strækningen foran toget og lokføren ser i reglen meget lidt af toget bag sig. Rear end crew bør afholde sig fra at, gå i forvejen og tjekke strækningen. I stedet bør de kaste deres opmærksomhed på toget, og tjekke om alt er i orden. (Rear end-Positionen er sjov, fordi man kan „se på tog“ og samtidig udfører sin opgave).
  

• I mellemtiden bør lokfører blive ved sit lokomotiv og studerer sporet lige foran dette. Han  skal aldrig løbe forud for toget og betragte ting, som han ikke kan se fra sit lokomotiv. Lokføren bør altid holde øje med sit tog, og stole på sit rear end crew, for informationer, om alt er i orden med toget.
  

• Når et tog nærmer sig et sporskifte der skal skiftes, bør lokføren stoppe toget, skifte sporskiftet, køre toget over sporskiftet og igen stoppe, så rear end crew kan tilbagestille sporskiftet. Sådanne småting forlænger kørslen og dermed fornøjelsen.