Koncept for den danske gren
Køreplanerne for Danmark er udarbejdet efter intentioner om, at ville gengive et korrekt billede af kørslen i Epoke IIIb-IVa.
Der er derfor indlagt så mange forskellige oprangeringer som muligt.
Som eksempel kan nævnes Lyntog 35 der køres som MS lyntog den ene tur, og den anden tur som „sort lyntog“ MX + B vogns materiel.
Der er desuden lagt vægt på forholdet i balancen mellem de forskellige typer, som express-, lokal- og godstog,
Ligeledes har vi lagt vægt på at godsbetjeningen af de enkelte stationer, sker som det ville have set ud i virkeligheden.
Husk at vi i FREMO tilstræber korrekt kørsel.