Givskud 2019
Arrangørerne håber at kunne sammensætte et anlæg der strækker sig fra det store Europa via en fiddelyard, op gennem Tyskland til den dansk/tyske grænsestation. Videre op gennem Danmark ad hovedbanen hvortil en sidebane vil supplere. Forhåbentlig kan den flotte danske privatbane også opleves et passende sted på den danske del. Endvidere til den danske del hører også færgen, der supplerer med en forbindelse til Sjælland og resten af Skandinavien. Plus en evt. Norsk del.
Primært damp men også mindre motortog samt de røde MS-lyntog. Udviklingen i perioden opleves hen over træffet startende med ældre P-lok der gradvist afløses af helt ”moderne” MY-lok og indførelsen af standard UIC godsvogne. Der lægges op til nogle spændene tidstypiske oprangeringer af bl.a. internationale tog, brunkulstog og krydret med indlagte særtog.